
Med en mærkbar prisreduktion kører Chevrolet nu Aveo i stilling som den billigste bil i sin klasse. For blot 104.995 kr. kan man erhverve en fabriksny udgave af den populære bybil.
Chevrolet går nu målrettet efter de prisbevidste danske bilkøbere og sænker prisen på Chevrolet Aveo med 25.000 kr. Prisen for den populære bil er nu helt nede på 104.995 kr., og Aveoen indtager dermed pladsen som markedets absolut billigste bil i B-klassen. Ønsker man følgeskab af en fuld LUX-udstyrspakke med aircondition, radio/CD-afspiller med stik til MP3-afspiller, boardcomputer, eldrevne sideruder foran og fjernbetjent centrallås er prisen blot 109.995 kr. - stadig klassens billigste. Forholdet mellem pris og udstyr betyder, at Chevrolet for alvor lægger afstand til konkurrenterne og står stærkt i det tilspidsede marked.
”Finanskrisen har flyttet efterspørgslen over på de billigere biler, men danskerne har vænnet sig til høj komfort, og derfor har vi valgt også at tilbyde Aveo med en attraktiv udstyrspakke, selvom vi reducerer prisen på Aveoen. Der er hård konkurrence på markedet for mindre biler, og vores mål er at erobre markedsandele, og derfor går vi ikke på kompromis med komfort og udstyr, selvom bilerne bliver billigere”, siger Dorthe Arvin, pressechef i Chevrolet Danmark.
Med sin rummelighed, høje indstigning og mange detaljer har Chevrolet Aveo et stort publikum blandt både den ældre og yngre generation. Der kører mange unge bag rattet, men også familierne er begyndt at vælge den populære bil, som både kan have skiboks på taget og børn på bagsædet.
Det er ikke kun i B-klassen, Chevrolet tager têten. Også i C-klassen gør Chevrolet sig bemærket med markante prisreduktioner. I december blev der skåret 22.000 kr. af prisen på Nubira St.car, som nu kan fås til blot 159.995 kr. inklusiv fuld LUX-udstyrspakke med automatisk klimaanlæg, dellæder, læderrat og lædergearknop, tågeforlygter, elruder og ratbetjent radio/CD. Nubira er dermed den billigste St.car i sin klasse.
”Der er skabt nogle nye købsmønstre i bilbranchen, og hos Chevrolet er vi klar med initiativer, som matcher denne udvikling. Vi er i markedet på de danske bilkøberes præmisser og ønsker at tilbyde best value for money i alle bilklasser. Derfor sænker vi priserne, men bevarer komforten”, siger Dorthe Arvin.
Chevrolet har 55 forhandlere fordelt over hele Danmark. Nærmeste forhandler oplyses på www.chevrolet.dk.