Nyheder / 2011 / Nyheder

Billig forsikring fra 18 år

(1.11.2011)

Ny attraktiv Chevrolet forsikring til de helt unge

– 18-årige kan få 2 års forsikring for 12.900 kroner

Chevrolet i Dannmark har tidligere haft stor succes med attraktive forsikringstilbud også til de helt unge ”førstegangs bilkøbere”. Derfor har den danske importør igen skruet et rigtig godt tilbud sammen, ikke mindst for de unge, så det nu er muligt for de 18-årige at få 2 års forsikring for 12.900 kroner. Er du 25 år falder prisen knap 6.000 kroner.

Tilbuddet gør op med de store økonomiske forhindringer, der møder en ung bilkøber, første gang der skal handles ny bil. Er hun eller han blevet godkendt til at få bilen finansieret af Chevrolet Finans – bilfirmaets eget finansieringsselskab, som i forvejen har gode attraktive finansieringstilbud – kan købet udbygges til at inkludere 2 års ansvars- og kaskoforsikring.

12.900 kroner uanset alder, bopæl og skadeshistorik
Erfaringen viser, at mange især unge mennesker bliver overraskede over de ekstraudgifter, der løber på, når man er blevet bilejer. Forsikringen er en af de tunge poster, som nemt kan blive meget kostbar eller direkte en hindring for bilkøbet. Forsikringen i Chevrolets tilbud, som gælder samtlige Chevrolet personbiler, koster i sig selv 12.900 kroner, hvis du er fyldt 18 år. Forsikringen kan oven i købet indgå i finansieringen af bilen, så man ikke behøver at skulle betale hele beløbet på én gang. Dertil kommer, at forsikringspræmien er helt uafhængig af ejerens bopæl og skadeshistorik.

Der er tale om en fuld ansvars- og kaskoforsikring med en selvrisiko på 5.000 kroner ved 1. skade. Når de to år er gået, er man imidlertid ikke tabt. Da vil Chevrolet ejeren kunne tilbydes forsikring efter den såkaldte brugtbilstarif – fordi der jo ikke længere er tale om en ny bil. Brugtbilstariffen vil til den tid afhænge af bilmodel og bilens skadesforløb.

Billigere for de 25-årige
Tilbuddet er udviklet i samarbejde med Mondux Forsikring og omfatter både de helt unge og de ældre kundegrupper. Hvis man er over 25 år, er forsikringspræmien oven i købet billigere – hér koster det blot 7.000 kroner, altså 3.500 om året, at forsikre en ny Chevrolet og dermed kan totalprisen på en Spark Life+ holdes nede på 94.490 kroner for ny bil og to års forsikring.

Grunden til de lave priser er dels de attraktive forsikringer og dels den omstændighed, at Chevrolet Spark Life+ er på ”Jubilæumstilbud” lige nu. Køber man den kontant og uden forsikring, er listeprisen 87.490 kroner – det er 5.500 kroner under den normale pris. Og det er ikke en hvilken som helst bil, man får:

Mest solgt i Danmark
Chevrolet Spark er indtil nu den mest solgte fabriksnye personbil i Danmark i år. Den er 5-dørs og har 5 siddepladser med 3-punkts sikkerhedsseler, 6 airbags, el-drevne sideruder foran samt ISOFIX barnestolsbeslag. Herudover får man i Spark Life+ radio/CD med USB-stik, 4 højttalere, centrallås og multijusterbart førersæde. Bilen er også sikker: I Danmark er alle Spark udstyret med ESP, hvilket ifølge Trafikstyrelsen giver Spark 5 EuroNCAP stjerner. En Spark er desuden økonomisk i drift: Den kører 20 km/l, dermed får man en bil med ”Energimærke A” og en halvårlig grøn ejerafgift på blot 260,- kroner.

Det nævnte eksempel vedrører Chevrolet Spark Life+, men der findes tilsvarende attraktive tilbud også til alle andre Chevrolet modeller. Mellemklassebilen Cruze i den særlige Manhattan udstyrsversion, som også er på tilbud i øjeblikket, kan frem til 31. oktober købes for 210.995 kroner – hvilket er 32.000 under normalprisen. Er bilkøberen over 25 år gammel bliver den samlede pris for en Cruze Manhattan, inklusive 2 års forsikring til 7.000 kroner oveni, i alt 217.995 kroner.

Heller ikke Cruze Manhattan er en hvilken som helst bil. Udstyret omfatter bl.a. aircondition, cruise control, integreret navigation, baksensor, varme i forsæderne, alufælge. Sikkerheden er selvfølgelig også for Cruze i top med ESP, 6 airbags og 5 stjerner i Euro NCAPs sikkerhedstest.

Bilerne, der er vist på billederne og videoklippene, kan afvige fra det danske udstyrsprogram på visse områder og kan indeholde ekstraudstyr.
Luk
Alle links er eksterne og åbner i et nyt vindue.