Nyheder / 2011 / Nyheder

Chevrolet donerer 100 biler til SOS Børnebyerne

(3.5.2011)

Sårbare og forældreløse børn i Europa er blevet godt kørende. SOS Børnebyerne har modtaget en donation på 100 biler fra Chevrolet.

Bilerne skal være med til at gøre livet lettere for mange SOS-børn og SOS-mødre. Donationen er givet i anledningen af Chevrolets 100 års jubilæum, som fejres her i 2011.

Bilerne er allerede ude at køre på landevejene. F.eks. i Bulgarien, hvor bilerne bl.a. er blevet brugt til at hente medicin, køre SOS-børn og SOS-mødre til helbredstjek på hospitalet, SOS-medarbejdere på besøg hos udsatte familier og meget andet. Chevrolets donation har en samlet værdi på næsten 13 millioner kroner.

”SOS Børnebyerne støtter noget af det, der er allervigtigst i livet nemlig børnene. Børn har utrolig stort behov for tryghed, kærlighed og en uddannelse. Derfor har Chevrolet valgt at indgå et samarbejde med SOS Børnebyerne,” siger Kenneth Hansen, adm direktør i Chevrolet Danmark.

Kom til Familiedag den 15. maj

Hos SOS Børnebyerne vækker donationen glæde.

”Donationen betyder, at vi kan spare penge, som i stedet kan bruges på sårbare og forældreløse børn ude i verden,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør i SOS Børnebyerne.

Hele Danmark er inviteret til at være med til at fejre familien sammen med SOS Børnebyerne på Den Internationale Familiedag, søndag den 15. maj. Dagen fejres hos Chevroletforhandlere landet over. Her er kagemand og tegnekonkurrence for børnene, som skal tegne deres familie.

Bilerne, der er vist på billederne og videoklippene, kan afvige fra det danske udstyrsprogram på visse områder og kan indeholde ekstraudstyr.
Luk
Alle links er eksterne og åbner i et nyt vindue.