Bedste kvalitet til laveste pris
Et bil-ikon har jubilæum
Det går ikke ubemærket hen, når et af verdens bedst kendte bilmærker fejrer rundt. Det er i år 100 år siden, at Chevrolet slog portene op for første gang. Siden har det amerikanske bilmærke med europæiske rødder markeret sig som et ikon inden for bilindustrien. Med de seneste års målrettede indsats er Chevrolet reetableret som et globalt bilmærke, og ikke mindst i Europa er man gået fra succes til succes. Globalt går der kun 7,3 sekunder mellem hver gang, der købes en Chevrolet – det tal er et enestående øjebliksbillede.
Den officielle 100 års fødselsdag var 3. november 2011, på den dag lød startskuddet for en række jubilæumsaktiviteter rundt om i verden. Danske bilkunder vil således indtil årets udgang kunne nyde godt af fine jubilæumstilbud på bestselleren Chevrolet Spark, den ultra prisgunstige Chevrolet Orlando og ikke mindst den populære mellemklassebil, Chevrolet Cruze.
Pris og kvalitet: En nøglesten
Netop forholdet mellem pris og det, man får for pengene, har været en af nøglestenene i Chevrolets historie. Chevrolet er på basis af den strategi blevet General Motors’ bedst sælgende globale bilmærke, og også i Danmark er det den filosofi, som har banet vejen for mærkets succes herhjemme.
Chevrolet er uden sammenligning det hurtigst voksende bilmærke i Danmark. Med lanceringen af en stribe attraktive bilmodeller i de kategorier, som appellerer til danske bilejere, er markedsandelen vokset fra 1,4 procent i 2009 til 5,1 procent i 2011, og i år har man foreløbig kunne betjene 5,6 procent af personbilsmarkedet – samtidig med at Chevrolet Spark er blevet Danmarks mest solgte nye personbil.
Mange nye modeller i 2012
Der er ingen grund til at tro, at markedsandelen ikke vil fortsætte med at stige. Den er resultatet af en vækststrategi, som man lagde ud med i begyndelsen af 2010, og som videreføres i de kommende år. I 2012 udvides modelprogrammet således med en helt ny Cruze Stationcar, Cruze 5-dørs, den store mellemklasse luksusbil, Chevrolet Malibu, som hidtil har været forbeholdt det amerikanske marked og ikke mindst de potente sportsmodeller Chevrolet Camaro og Chevrolet Corvette, som snart kommer ud på de danske landeveje under Chevrolet Danmarks banner.
”De danske bilkunder har for alvor taget Chevrolet mærket til sig,” fortæller Chevrolets danske direktør, Kenneth Hansen. ”Det glæder os særlig meget her i jubilæumsåret. Til daglig handler det om, at betjene vores kunder bedst muligt ved at levere den bedste kvalitet til den laveste pris. I år kan vi også tillade os på én gang at være lidt nostalgiske og samtidig se jubilæumsåret som starten på en ny epoke med et fornyet modelprogram, som betjener en endnu større del af markedet”
Udsprang af Europa
Tidligere ville de fleste nok opfatte Chevrolet som en amerikansk bil. Det har fabrikken gjort op med over de seneste år, i kraft af den globale strategi og bl.a. ved nu to år i træk at vinde verdensmesterskabet for standardvogne (WTCC). Grundlæggeren af Chevrolet var imidlertid slet ikke amerikaner. Han hed Louis Chevrolet og stammer fra Schweiz – men det var i USA, han i 1911 etablerede det, der siden skulle udvikle sig til en gigantisk verdensomspændende bilfabrik.
