En del af glæden ved at køre Chevrolet er bevidstheden om, at skulle der mod forventning opstå et teknisk problem, så er der altid nem adgang til individuel hjælp.
Med Chevrolet Euro Service er du sikret gratis assistance i din Chevrolets første 3 år - i mere end 40 europæiske lande - i forbindelse med havari og hjælp i akutte situationer. Får du tekniske problemer eller opstår der andre akutte situationer som f.eks. ved punktering, mistet nøgle, nøgle låst inde i bilen mv., så skal du blot kontakte Chevrolet Autohjælp på +45 80 202 201.
Ved havari forstås pludseligt og uforudsigeligt svigt i mekaniske eller elektroniske komponenter, herunder bl.a. startbesvær og batterisvigt. Akutte situationer omfatter bl.a. punktering, dækskader, mistet og knækket nøgle, nøgle låst inde i bilen, forkert tanket brændstof, hvis du er kørt tør for brændstof samt defekter på vinduesviskere, blinklys, for- og baglygter, såfremt de udgør en sikkerhedsrisiko.
Ved hjælp af et omfattende europæisk samarbejde og forhandlernet, vil vi sørge for, at du så hurtigt som muligt kommer op og køre igen. Kan problemer ikke afhjælpes på stedet, så sørger vi for bugsering til nærmeste autoriserede Chevrolet serviceværksted hvor fejlen vil blive udbedret. Kan værkstedet af forskellige årsager ikke få din bil klar igen samme dag, så sørger vi for en gratis udlejningsbil i op til 4 dage samt hotelophold og hjemtransport alt efter skadens omfang. Chevrolet Autohjælp skal dog altid kontaktes først. Alle praktiske foranstaltninger vil derefter blive arrangeret, så du og dine medrejsende kan fortsætte i ro og mag.
De detaljerede informationer vedrørende Chevrolet Autohjælp/Euro Service vil være at finde i dit servicehæfte når du modtager din nye Chevrolet.